Sund med Zenia Santini

Sund med Zenia Santini

Mød Zenia Santini: Kropsaktivist, recovery coach og personlig træner

Hvad er baggrunden for dit arbejde som personlig træner og recovery coach- og hvad er en recovery coach?

Jeg har lidt af bulimi on/off i i mange år. Jeg har ikke altid været aktiv bulimiker, men jeg har hele tiden været spiseforstyrret. For snart 4 år siden og i forbindelse med lidt af en nedtur, kom jeg til et punkt i mit liv hvor jeg indså, at det var værre om jeg fortsatte med at være spiseforstyrret, end om jeg gjorde noget ved det. Det lyder måske logisk, men det kan være svært at komme til den erkendelse, når man ikke kan se en løsning på problemet. Jeg søsatte et langt personligt arbejde som krævede at jeg  måtte genovervejede den måde jeg levede på og de valg jeg tog. Det har gjort at jeg nu er fuldkommen fri af bulimien. Nu lever jeg af at hjælpe andre kvinder ud af spiseforstyrrelser og spiseforvirring.

Hvad er en sund livsstil for dig?

En sund livsstil handler i min verden om at skabe balance på et biokemisk, psykologisk og emotionelt plan. Når det kommer til kost og træning er 80:20  en god tommelfingerregel.  Jeg elsker en sprød salat, smoothie bowls og grønne juicer, men jeg siger heller ikke nej til hverken donuts eller franske hotdogs. For mig er det vigtigt ikke at være restriktiv og vide at der er plads til både det jeg har brug for og det jeg  lyst til.

Hvilke kosttilskud er essentielle for dig i dagligdagen?

Lige i øjeblikket har jeg fokus på min hud  så jeg tager NovoVitas hudprodukter: Derma Prime, SkinEssence og Ultimate Skin Elixir. Derudover tager jeg altid et tilskud af probiotika og Omega-3.

Hvordan forbereder du din krop og hud på efteråret og vinteren?

Jeg har fornyligt investeret i en Gua Sha sten som jeg er er gået i gang med. Til kroppen bruger jeg tørbørstning. Jeg elsker at vinderbade – det gør underværker for blodcirkulationen.

Hvad er dit bedste råd til kvinder, der ønsker et sundere og mindre kritisk forhold til dem selv og deres krop?

Jeg tror, at jo mindre vi fokuserer på overfladiske kvaliteter som udseende og vægt jo bedre. Sideløbende, jo mere vi er i kontakt med vores dybere værdier og forsøge at leve i overensstemmelse med dem, des bedre. Det kan være ved at være empatiske, vise medfølelse eller at være venlige, hjælpsomme og harmoniske. Jo mere vi fokuserer på de egenskaber, jo mere glæde tror jeg vi  føler. Livet er kort, men det er heldigvis også rigtig langt, det hele går lidt nemmere hvis vi ikke tager os selv alt for alvorligt.

Følg Zenia på Instagram. 

Tilbage til blog

Indsend en kommentar

Bemærk, at kommentarer skal godkendes, før de bliver offentliggjort.