j

Lorem ipsum dolor amet, consect adipiscing elit, diam nonummy.

Follow Us
Novo Vita
  -  Holistisk træning   -  Sund med Maya Drøm

Sund med Maya Drøm

Hvad er dine daglige sundheds- og træningsrutiner?

Jeg træner næsten hver dag, fordi det for mig er en vane, og noget som jeg virkelig elsker. Jeg styrketræner ca. 4 x om ugen og supplerer med cardiotræning fx crossfitinspirerede workouts.  Træning skal være sjovt – og gerne i selskab med andre.
Derudover går jeg også mange lange ture, fordi jeg virkelig nyder at komme ud i skoven. Jeg lytter altid til min krop, og sørger for at tilpasse min træning eller tage en fridag når jeg har brug for det.
Træning for mig er lige så naturligt som at børste mine tænder.

Jeg spiser overvejende sundt, men også med plads til søde sager.
Jeg fokuserer generelt på at få mange grøntsager og frugt gerne 5-800 g. pr dag.  Jeg spiser som regel 3 hovedmåltider og 2-3 mellemmåltider, men mærker altid efter om jeg er sulten eller mæt.
Jeg tænker ikke så meget over min kost, det er naturligt for mig at spise sundt – og det er den mad jeg synes smager bedst.

Hvordan finder man/du tid til at træne?

Jeg træner næsten altid om morgenen inden dagen går i gang, på den måde ved jeg at jeg helt sikkert når det. Så det tip vil jeg gerne give videre. Derudover kombinerer jeg ofte venindeaftaler med træning eller en lang gåtur.

Derudover kan det være en god idé at planlægge sin træning én uge frem og fx melde sig på hold eller lave aftaler. Det er også en god ide at pakke tasken dagen før, så det er nemt.
Generelt handler det jo om at prioritere det i sin hverdag, og alle bør kunne finde 30-60 min om dagen til bevægelse ud af et døgn på 24 timer. Hvis man ikke har mulighed for at komme afsted fx hvis man har små børn, så kan det være en ide at investere i træningsudstyr man kan have derhjemme.

Hvordan optimerer man sin træning bedst? 

Det kan være en god idé at følge et fast træningsprogram, fordi ”tilfældig træning giver tilfældige resultater” . Jeg følger et program 3-4 uger før jeg skifter til et nyt. På den måde bliver kroppen hele tiden udfordret, og på den måde vil man få resultater. Hvis du bare træner det samme – med den samme vægt, så vil du også se ud som du plejer og ikke blive stærkere…

Sørg for at spise nok så du har energi til din træning – og få et måltid relativt hurtigt bagefter, således kan du optimere din restitution.  Magnesium kan optimere restitutionen, så er man hurtigere klar til at træne igen!

Hvilke kosttilskud tager du?

Multivitamin
D-vitamin om vinteren
Omega 3
Magnesium

Hvad er dine tre bedste sundhedsråd?

  1. TRÆNING SKAL VÆRE SJOVT!!! – Søg fællesskaber, find en træningsbuddy, prøv nye sportsgrene.
  2. Lyt til din krop – den fortæller dig hvad du har brug for.
  3. Sov godt! – Gerne +8 timer.

Følg Maya på Instagram

Skriv en kommentar